Mød David Johansen

gastronomisk udvikler

Plates er en magisk verden, hvor fællesskab og dybe samtaler væves sammen over et bord med enestående smagsoplevelser. I hjertet af dette univers finder vi David Johansen, der er en af Danmarks største kokkefaglige kapaciteter.

 

David har arbejdet utallige timer på at forfine og forny det klassiske, danske køkken. Som yngste dansker nogensinde modtog han en Michelin-stjerne for sit nyskabende greb om dansk gastronomi. Med erfaring fra Kong Hans Kælder, Premisse og en rolle som gastronomisk udviklingschef i Løgismose har han markeret sig som en sand mester i både det traditionelle og det visionære. Han har desuden delt sin passion og ekspertise som dommer i Masterchef.

 

Davids gastronomiske greb udgør kernen i hans arbejde som gastronomisk udviklingschef på Plates i dag, hvor dygtige kokke-kolleger laver den mad, han har udviklet.  

 

Plates er ikke bare en restaurant – det er et univers skabt til at dele og opleve sammen.

Food
For Your
Soul

Plates Manifest

Håndtryk fordi...

Vi vil gerne kigge dig i øjenene og give dig hånd, når du kommer på besøg. Det er vigtigt for os, at du føler dig velkommen og mærker mennesker i rummet. Det skaber tillid, ro og varmer hjertet – og fordi det frigiver ‘kærlighedshormonet’ oxytocin og reducerer kortisol.

Delemåltid fordi...

Vi serverer maden på fade og deler med hinanden. Det skaber vidunderligt nærvær, intensitet og fællesskab, når vi spiser det samme måltid, smager hinandens retter og deler oplevelsen på tværs af bordet. Den der deler, får mere. 

Musik til maden fordi...

Vi spiller musik, der frigiver dopamin og kærlighedshormonet oxytocin, og som både løfter stemningen og pakker dig ind i et tæppe af akustisk rarhed. Ikke for  meget, ikke for lidt. Bare rart.

Fællesskål fordi...

Vi skåler sammen. Et godt glas vin eller et velskænket glas øl styrker sanseligheden. Indtaget med måde, kan alkohol være med til at ruske lidt i overfladen, og få samtalen til at flyde frit. Decideret druk, er vi ikke fan af.

Suværæne råvarer

Vi serverer smagfulde, farverige retter fra det franske og italienske køkken, udviklet af køkkenchef David Johansen. Retter skabt af pragtfulde råvarer, der smager af begejstring, solskin og kærlighed. Til dig og til deling.

Opbevaring af din mobil fordi...

Forskning viser, at mobiler forstyrrer. Vores ønske er at du vil være  nærværende og nyde dit måltid uden irriterende skærmforstyrrelser. Derfor har vi bygget et mobilhotel, som du kan benytte, mens du kigger selskabet og måltidet dybt i øjenene. Og bare rolig, du får din mobil tilbage, fyldt opladt og veludhvilet.