Nytårs Take Away fra Plates Esbjerg
Vi har i år besluttet os for at du skal have mulighed for at bringe Plates-stemningen hjem til dig og dine gæster på årets sidste dag. Vores nytårsmenu går hånd i hånd med vores vision om delevenlige retter, og der er lagt i ovnen til den helt store dele-fest. Vi tilbyder hverken en 3-eller 4-retters menu, men derimod 9 delevenlige retter der kan serveres i den rækkefølge man lyster. Hos os på Plates, tror vi nemlig som altid på, at den der deler får mere.

Tilberedning og anretning
Vi har gjort store dele af forarbejdet for dig, og ligeledes lagt en masse tanker bag at gøre din nytårsmenu så enkel som muligt at tilberede og anrette. Vi ved nemlig hvor vigtigt det er, at din energi som vært bliver brugt sammen med dine gæster i stedet for en hel dag i køkkenet. Du vil finde en udførlig vejledning vedlagt menuen når du afhenter den, så der ikke opstår den mindste tvivl om noget. Vi har også lavet en film til jer, hvor vi viser hvor simpelt det er at tilberede og anrette maden. Du vil få et link/QR kode til videoen ved afhentning af maden.

Bestilling og betaling
I kan bestille vores nytårsmenu til lige så mange I måtte være, dog skal der bestilles til minimum 2 personer.

Sidste frist for bestilling er den 27/12 kl. 12.00. Vi gør opmærksom på, at vi har et begrænset antal menuer til salg, og tager derfor forbehold for at der kan være udsolgt inden datoen.

Bestilling og betaling af nytårsmenuen foregår gennem Dinnerbooking

Fortrydelsesret
Fortryder du dit køb, kan du annullere og få pengene retur frem til 7. december kl. 12.00. Herefter er det ikke muligt at annullere dit køb eller få pengene retur. Det er dog muligt at videregive dit køb til en anden modtager.

Ændring i menuen
Det er desværre ikke muligt at udskifte eller ændre i nogle af retterne i nytårsmenuen.

Afhentning og adresse
Den 30/12 mellem kl. 12.00-20.00 tager vi det stive puds på, vi sætter håret og vi har sat champagnen på køl, så vi er klar til at tage imod dig og ønske dig et godt nytår, når du skal afhente din nytårsmenu hos os på 17. etage.

Når du bestiller din menu på Dinnerbooking, skal du vælge i hvilket tidsrum du ønsker at afhente maden. Det er tidsintervaller på 15 minutter du vælger imellem hele dagen igennem. 

Der er et begrænset antal afhentninger i hvert interval. For at dagen kan forløbe så smidig som muligt, beder vi dig overholde dit tidsinterval. Dette for at undgå en lang kø, til gavn for os alle 😊

Du vil modtage din nytårsmenu i engangsemballage, som vil være tilpasset det antal kuverter der er bestilt til. Det er vigtigt at sætte maden på køl så hurtigt som muligt.

Nytårsmenuen skal afhentes på toppen af Esbjerg den 30/12 i det valgte tidsinterval (mellem kl. 12.00 og 20.00)


Plates Esbjerg
Grådybet 73 A, 17 etage
6700 Esbjerg

 

 

Skriv til os på info@restaurantplates.dk  hvis du har spørgsmål til menuen eller andet.



Åbningstider

Middag fra mandag-lørdag 17.00-senest 02.00
Morgenmad fra mandag-fredag 06.30-10.00, lørdag-søndag 07.00-10.30
Brunch lørdag og søndag fra 11.00 til 15.00

Vi glæder os til at se dig.